Det første kort er lavet til en swap, jeg er med i på Cardpunching gruppen. Opgaven består i, at man skal bruge mønstret papir og bånd. Et stickersark med hatte inspirerede mig til at lave en sommerhat fyldt med punchede blomster.
Nu havde jeg jo så fået puncherne frem og der var da sørme også et ark med taske stickers, så hvad var mere nærliggende end at lave en taske med punchede blomster, og en fin hullet kant med sløjfer.
En kortven sendte en mail til en gruppe, jeg er medlem i. Hun havde haft en skidt oplevelse, og var ret så dårlig over det hændte. Hvis ikke man kender sine venner i nødens stund, hvornår kan man så forvente at kende dem. Jeg har derfor lavet et god bedring kort i dejlige varme farver, og med et nostalgisk islæt. Nu håber jeg bare, at hun lige som jeg sætter pris på nostalgien.


1 comment:
En rigtig flot samling af kort.
Bliv endelig ved med at fremstille nye kort.
Mor Karen.
Post a Comment